Jeg er grafisk designer med afgang fra Arkitektskolen og har arbejdet med min billedkunst gennem mange år. Som visuelt orienteret har jeg givet mig i kast med flere forskellige udtryksformer: foto, video, tegning, grafik og maleri. Nu råder jeg over eget atelier i Odsherred og har mulighed for at arbejde i længere, koncentrerede stræk.
I mine billeder træder forskellige dyr frem. De er ikke planlagt, men dukker op i processen. De optræder på baggrund af slitager, teksturer og abstrakte rum, og flere af disse form- og farve-elementer går igen i mange af mine billeder. Tilsammen leger de med forestillingen om flader og tredimensionale rum.
Min eneste regel i arbejdet med kunsten er, at der ikke ER nogen regler.
